Dosispakket medicin

Dosispakket medicin

Dosisrullerne indeholder medicin til 14 dage og begynder onsdage i ulige uger. Omkring helligdage kan der være ændringer, men her aftales nærmere.

Hvis der er ændringer til dosis skal lægen informere apoteket om dette senest fredag kl. 10 i ulige uger. Dette gælder også, hvis dosisrullerne skal stoppes helt.

Der skal betales for dosisruller, der er produceret, hvis apoteket ikke har fået besked om andet, inden ovennævnte deadline.

 

På dosiskortet er angivet en startdato og en udløbsdato. Det er vigtigt at være opmærksom på denne dato, da man selv skal sørge for at kontakte lægen for forlængelse af dosiskortet. Dette skal gøres minimum 1 måned før udløbsdatoen.

Der følger et dosiskort med dosisrullen ved første levering og ved ændringer i doseringer. Desuden følger en papæske med ved den første levering, hvor dosisrullen skal opbevares i, da den beskytter lægemidlerne mod lys. Ny papæske kan købes på apoteket.

 

Det er muligt at finde indlægssedler på lægemidlerne på internettet: www.indlægsseddel.dk

Hvis man ønsker det, kan apoteket dog hjælpe med at udskrive indlægssedler på de enkelte lægemidler i dosisrullen.

 

Vi hjælper gerne med at afklare eventuelle spørgsmål.

 

 

Med venlig hilsen

 

Sct. Knuds Apotek